Da vi i slutningen af marts var en tur ude i en række landsbyer for at monitorere til National Immunisation Day (NID) gjorde vi holdt på vejen for at erhverve, hvad der for Rasmus og jeg, var et ganske ukendt stykke kød.
Vi var næsten færdige med dagens arbejde; at lave en ‘follow up’ på registreringen og immuniseringen af børn i distriktet, da vores kollega Mr. Robert (der er ‘nutrion officer’ på DHA) bad os om at holde ind ved en lille landsby. Det viste sig, at han havde spottet ‘bush meat’, i dette tilfælde “grasscutters”, eller på godt dansk; forvoksede “rotter”. Jo jo, den er god nok eller i hvert fald tæt på. Den mest rammende betegnelse må nok være en stor gnaver. Uanset betegnelse er det i hvert fald en udsøgt delikatesse her i det nordlige Ghana.

Mr. Robert tog forhandlerkasketten på og vi hørte ham sige “Alabarca” som på sissali betyder “sæt prisen ned”. Som sagt så gjort og vi endte med en pris på 20 GHC (ca. 70 kr.) per “rotte”.

Der er nok kød på en rotte til at give en hel familie mad og Mr. Robert forklarede, at med ét lille stop på vejen havde han nu sikret familien et ypperligt og velsmagende måltid.
Hvad vi ikke vidste var, at Mr. Robert ønskede at forære den ene rotte til os, hvilket var en rigtig fin gestus.
I går besluttede vi os så for, efter et par uger i frossen tilstand, at hive kæmperotten frem fra sit skjul og invitere Rauf på rotte med tilbehør. Vi fik gang i grillen og kræet blev stegt i flere timer inden vi kunne servere den med plantains (madbananer), bearnaise (!), hjemmelavede pomfritter, salat og pølser. Det er med stor sandsynlighed en hidtil uhørt kombination, men det skulle vise sig at fungere. Overraskende nok, smager ghanesisk kæmperotte rigtig godt.

Rotte & Rasmus

Slutteligt kan det lige nævnes, at selve indkøbsmetoden af rotte og andet kød (hvor man holder ind i vejkanten) er en udbredt handlemetode i Ghana. Faktisk handler man ind på en helt anden måde end man gør i fx. Danmark. Supermarkeder er ikke et særligt brugt fænomen og kun i de allerstørste byer kan man opsnuse ét, hvis man er heldig. I stedet handler folk ind på marked eller ved ‘road shopping’ fra bilsædet, når trafiklyset viser rødt, når der er kø eller når man sænker farten ved en bomstation. Meget effektivt og ikke mindst mageligt. Men det giver faktisk god mening at shoppe på den måde, når man tænker på, at rigtig mange ghanesere holder sig til få forskellige slags spise fordelt over dagen. Til morgen, middag og aften spiser man suppe, kylling, perlehøne, ged eller rotte med enten banku, fufu, TZ, plantains, kenkey eller ris. Det kan derfor være tilstrækkeligt at handle madvarer ind én gang om ugen, når der er marked, og hvad der ellers er behov for, kan man altså så købe langs vejene.
Af ting vi har købt ved ‘road shopping’ kan nævnes; fyrtøj, toiletpapir, tyggegummi, tandpasta, østershatte (som i svampene) og superlim (!)

Efter blot to måneder er der sket meget i det nye år. Januar kom og gik før vi fik set os om. Med overlap, partnerskabsaktiviteten og en regionskonference i Wa har der mildest talt været rigeligt at se til, men sjovt og lærerigt har det nu været.  Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte og i stedet for at skrive en laaang beretning om de forskellige oplevelser, tænker jeg, at jeg snarere vil dele det op i bidder og fortælle ved hjælp af billeder.

I midten af januar var vi med sundhedsteamet (DHMT – District Health Management Team) ude at registrere alle hushold i en række landsbyer. UNICEF har sponsoreret en kampagne, hvor myggenet bliver uddelt og ophængt i alle hjem, sådan at ét myggenet går til to personer. Kampagnen har til mål at forbedre malariasituationen på nationalt plan, da malaria er og bliver den største sundhedsmæssige udfordring. På billedet ses Rasmus og Saani i Nabulo.

I august 2011 faciliterede vi en workshop for medlemsorganisationer af Coalition of NGOs in Health i “Upper West Region”. Det var her vi foretog en analyse af Coalitions styrker, svagheder, muligheder og udfordringer, der blandt andet skulle danne grundlag for den ansøgning, vi sendte ind til Projektrådgivningen i Danmark. Ansøgningen gik, som tidligere beskrevet, igennem og IMCC Uland fik bevilget penge til at afholde en partnerskabsaktivitet med Coalition. Denne aktivitet/workshop løb så af stablen i slutningen af januar 2012. De to gamle uldænder Anna og Jesper tog turen til Ghana og faciliterede den 4 dages lange workshop.

Der er mange spændende fremtidsperspektiver i arbejdet med Coalition, og det kan potentielt set føre til, at IMCC Uland starter endnu et projekt op i Ghana. Vi føler os heldige, at vi kan få lov til at være med til at puste liv i nye tiltag og samarbejder inden for sundhedsområdet. Især nu hvor vores daglige arbejde med Tumu-projektet i høj grad bærer præg af, at projektet lukker og slukker til september 2012.

Inden januar sluttede nåede vi at opleve en stor begivenhed udfolde sig i Tumu. Hvert år den 29. januar bliver der ved høvdingepaladset afholdt “Late Chief Funeral”, hvor byens indbyggere hædrer tidligere afdøde høvdinge. Som en hyldest til forfædrene bliver der fra den tidlige morgenstund spillet på trommer, danset og sunget og folk maler sig i ansigtet og klæder sig ud i festlige klæder. Det var en ubeskrivelig oplevelse at få lov til at overvære denne hyldest.

En ofring fandt sted for at ære det minde og den arv tidligere høvdinger har bragt til ‘Sissala Land’. En ged måtte altså lade livet, og det var lidt af et syn. Manden på billedet løftede geden op, skar halsen over på den sugede bagefter dens blod til sig.

Den nulevende Tumu Kuoro (høvding) overværede ritualet og der blev også danset og sunget for ham. På billedet finder man høvdingen under den fine røde hat.

Som bonusinfo kan vi fortælle, at Tumu Kuoro til dagligt arbejder som tolder i Accra.

Samme aften var vi i IMCC-huset så heldige at få besøg af selveste Tumu Kuoro og Bujan Kuoro. Vi serverede lasagne og bragte høvdingen gaver og det var et rigtig hyggeligt besøg. Vi fik delt tanker om sundhedssituationen og nye tiltag på netop dette område, og det var sjovt at opleve ham i en mere uformel sammenhæng. Han er en højt respekteret mand, men også et menneske som alle andre.

Der var hul i kalenderen en enkelt lørdag i overlappet og vi benyttede derfor lejligheden til at holde julefrokost i huset. Et gilde var det!

Den 11. februar tog vi på outreach i Nabugubelle, hvor vi var med til at veje, registrere og vaccinere børn i alderen 0-5 år.

Det er altid fedt at være med ude i felten.

Om aftenen holdte Astrid og Kristian afskedsfest. Der blev holdt taler og givet gaver. De klæder de bærer på dette billede er traditionelle smogs, kendetegnende for den nordlige del af Ghana.

Valentine’s Day bliver tilsyneladende fejret i stor stil i Ghana. Vi var ude at spise med Rauf, Jamila, Sule og Moses, og under middagen var vi vidne til, at Rauf friede til Jamila. I noget nær “Lady og Vagabond-stil” havde Rauf viklet spaghetti om en ring som Jamila så fik i munden. Hun blev vist meget overrasket og rørt:)

Den 21. februar sagde vi farvel til Astrid og Kristian. Heldigvis er det på gensyn, når vi kommer hjem til Danmark om et halvt års tid. Sidste aften blev tilbragt i Ouagadougou, hvor vi fik spist en gedigen afskedsmiddag på den restaurant, der efterhånden er blevet obligatorisk at besøge, når man er i den burkinske hovedstad. Det var rigtig hyggeligt!

Jeg har skrevet en bette artikel om arbejdet i Ghana som kan læses her!

Alle 5 på restaurant Heritage. Maden og stemningen var rigtig god

Vi kører i øjeblikket i overlap i IMCC Uland i Ghana, hvilket vil sige, at vi har hentet Kirsten, Kenth og Kasper, der bliver projektets nye IMCCere. Kasper er projektets yngste udsendte og kan bryste sig af at klare ærterne i en alder af knap to år. Og han tager virkelig det hele i stiv arm. Indtil videre har vi besøgt banken og NGO-registreringen og i morgen skal vi besøge ambassaden og søge om visum til Burkina Faso.
I aften står den imidlertid på indisk mad og I kan nok forvente at jeg lægger et billede af hele banden på bloggen senere.

Ja, så kom to små gedekid til verden. Sunde og raske, en han og en hun. Moren, Bona, klarede ærterne i løbet af en halv time og hun tager sig rigtig godt af dem begge. Rasmus har konstateret, at selvom gedekid nu ikke er de kønneste dyreunger i verden, så er de da nogle af de sødeste med deres lange tynde bambi-stænger. Jeg kan kun være enig!

“New Kids on the blog”

Kan I huske, at for to små måneder siden tog Rasmus på marked for at udpege en ged?! Det var sammen med Bukari, at den kære Bona blev fundet. Ikke kun var den halvandet hornet og fin, den viste sig desuden også at være en gedigen gedemaskine. I hvert fald gik der ikke mere end en måneds penge førend, at den nye ged antog en særdeles rundere form og blev cirka lige så bred som den er lang OG tyngdekraften har sidenhen også gjort sit for Bonas brystpartier. Altså har vi nu konkluderet; ”Bona is with goat”, som Silje sagde det for nyligt. Vi glæder os helt vildt til at se, hvad det kan bringe af nyt liv til dyreflokken!

I tirsdags var Rasmus og jeg i regionshovedstaden Wa for at deltage i en generalforsamling med regionens afdeling af det nationale Ghana Coalition of NGOs in Health (GCNH). På mødet blev alle medlemsorganisationer indviet i den partnerskabsaktivitet, IMCC Uland har ansøgt bevilling til, og tænk allerede dagen efter skulle det vise sig, at vi alle kunne kippe med flaget. Ansøgningen er gået i hus!
Ja, det var altså onsdag, vi fik den glædelige nyhed, at Projektrådgivningen (og DANIDA) har godkendt vores ansøgning om en partnerskabsaktivitet. I januar 2012 kommer de to gamle IMCC ulændere, Anna og Jesper, til Ghana og de skal være med til at facilitere en workshop, der skal styrke GCNH’s Upper West Branch. Det glæder vi os rigtig meget til, og hvis vi er heldige vil det bane vejen for, at et nyt IMCC Uland-projekt kommer til verden… eller nærmere bestemt; GHANA.

For dem, der savner visuelle input, kan I se billeder af turen til Wa, hvor Rasmus´ køreegenskaber blev sat en kende på prøve (findes under kategorien “Billeder” – surprise, surprise!). Ali Cruise må være stolt som en pave!

Vi har haft lynende travlt på projektet den sidste måneds tid. Endnu en durbar er blevet afholdt i en lille landsby og her deltog Rasmus og jeg med repræsentanter fra sundhedsadministrationen. Det var en stor oplevelse, da vi blev inviteret indenfor i høvdingens hjem, hvor vi fik os en lille sludder (på engelsk) om sundhedstilstanden i distriktet. Til selve durbaren (forsamlingen) blev der afholdt en masse taler, som det sig hør og bør, men måske endnu vigtigere benyttede rigtig mange indbyggere sig af lejligheden til at ytre sundheds- og velfærdsrelaterede udfordringer ang. fx. sundhedsforsikring og børns adgang til skole. Lige disse problematikker ligger uden for sundhedsadministrationens ansvarsområde, men alene det, at folk ytrede sig viser engagement hos lokalbefolkningen. Når man så tænker på, at der i Nabulo intet mobilt netværk er, foruden på én enkelt lille bakke, er det et tydeligt tegn på, at oplysning altså alligevel finder vej ud til selv de fjerneste kroge i distriktet. Det der mangler nu er et talerør, så de udfordringer, der må være i HELE Sissala East District kan kanaliseres de rette steder hen.

Hvad kan man lave en fredag formiddag og eftermiddag i høstens måned? Jo, i Ghana kan man sidde under et kæmpe mangotræ og opleve, hvordan et tema som sundhed kan samle op til 300 mennesker i løbet af en halv time. Det og meget mere var i hvert fald, hvad vi oplevede i forgårs.
Det hele foregik i Nabulo, et subdistrikt, der ligger cirka en times kørsel fra Tumu. Her blev der i fredags afholdt en forsamling – en såkaldt “durbar” – som havde til formål at oplyse folk om sundhed ud fra emner som tuberkulose, HIV/Aids-smitte, sundhedsforsikring og sygetransport. Personnel fra sundhedsadministrationen og hospitalet i Tumu var inviteret til at holde taler, en politiker fra Tumu byråd og en repræsentant fra sundhedsforsikringen ligeså. Som et led i at gøre tingene så bæredygtige som muligt var IMCCs rolle, foruden enkelte praktiske ting (som fx at sørge for transport og indkøb af mad til de inviterede talere), at være på sidelinjen og deltage i arrangementet som observatører. Dog med undtagelse af en enkelt lille høflighedstale udført af Kristian på vegne af IMCC.
Som nævnt var hele 300 mennesker mødt op, hvilket var rigtig fedt, og det var en broget flok af mænd, kvinder, unge og gamle. En megafon forstærkede talernes røst og jeg håber og tror, at dagens budskab om, på forskellig vis, at værne om sin og andres sundhed gik igennem. Det hele foregik på sissali, så vi forstod ikke en dyt, men hold da op, hvor foregik der alligevel bare rigtig mange spændende ting. Der blev spillet på trommer, sunget, klappet og danset imellem talerne og selvom der var så meget liv samlet på ét sted, var der alligevel for det meste ro, når der blev talt.
De eneste ord vi i ny og næ kunne registrere og forstå var ‘foli’ (hvid), ‘IMCC’ og ‘DANIDA’, og så var det med at vise respekt og høflighed og huske, at vi på mange måder er repræsentanter for netop disse ting. Jeg tror vi alle fire gjorde et forsøg på at blende i med omgivelserne, at være fluer på væggen, men i realiteten var vi nok mere fluer i suppen. Især børnene kiggede forundret på os:)
Samtidig med at talerne blev holdt, var der stillet et lille stand op ved et afsidesliggende mangotræ, hvor folk kunne få foretaget en HIV-test og efterfølgende modtage gratis kondomer og vejledning.

Vi tog en del billeder i løbet af dagen og som man siger, kan et billede sige mere end tusinde ord. Jeg har lagt billederne ind, og så kan I jo se, om de taler de for sig selv..